ANNONCE
Kig rundt i din egen stue og tæl de rette vinkler. Væggene mødes i hjørner, dørkarme og vinduer står lodret, køkkenlågerne flugter, bordpladen har fire lige kanter, og reolen er bygget op af firkanter. Næsten alt i en bolig følger den samme geometri, fordi den er billigst at bygge og nemmest at stille op ad en væg. Derfor lægger man mærke til det med det samme, når ét møbel bryder mønsteret.
Fritz Hansen skriver selv om Svanen, at designet ikke har nogen lige linjer, men består af organiske og bløde former. Arne Jacobsen tegnede den i 1958 til lobby- og loungeområderne på SAS Royal Hotel i København, og senere kom Svanesofaen, som er topersoners-udgaven af samme form. Begge er formet som én sammenhængende skal uden et eneste synligt hjørne.
Hvad en kurve gør ved et firkantet rum
Den mest mærkbare virkning er, at øjet får et sted at hvile. I et rum, hvor alle kanter løber parallelt, standser blikket ved hver eneste linje, og det er en af grundene til, at en ellers pænt indrettet stue føles rastløs. Et buet møbel afbryder rytmen. Fordi der ingen kanter er at følge, glider blikket videre i stedet for at blive holdt fast, og i praksis er det dét, folk mener, når de siger, at et rum er blevet blødere at være i. Den anden virkning er praktisk: Svanesofaen er 144 cm bred og 74 cm dyb, altså mærkbart mindre end en almindelig topersoners sofa, og ryggen når kun 79 cm op, mens sædet sidder 40 cm over gulvet. Sofaen skygger derfor ikke for noget. Du ser hen over den fra køkkenet, og den lukker ikke af mellem spiseplads og opholdsplads, sådan som en høj sofaryg gør.
Stil den fri i rummet frem for op ad en væg. Så kommer formen til sin ret fra alle sider, og du kigger ikke ind i en flad bagside fra resten af stuen.
Sofaen, der ikke fandtes i 26 år
Svanesofaen har en produktionshistorie, der er værd at kende, hvis du leder efter en brugt. Modellen, AJ 3321, kom i produktion i 1964, altså seks år efter at Jacobsen havde tegnet formen, og produktionen stoppede allerede i 1974. Først i 2000 tog Fritz Hansen den ind i kollektionen igen. Brugte eksemplarer fra den oprindelige periode stammer derfor fra et vindue på ti år, mens alt yngre er fra relanceringen og frem.
Den slags huller i produktionen findes der flere af blandt ikoniske danske designmøbler, og de forklarer en stor del af, hvorfor udbuddet svinger så meget fra model til model. En stol, der har kørt uafbrudt siden 1950’erne, findes i tusindvis. En sofa, der blev bygget i ti år, gør ikke.
Sådan lever du med en skal i skum
Konstruktionen er enklere, end formen antyder. Skallen er formstøbt skum, foden er støbt aluminium, og oven på skallen sidder polstring og betræk. Der er intet indvendigt træstel, som giver sig med årene, og derfor er det betrækket og polstringen, der viser alderen, mens selve formen bliver, som den var fra begyndelsen. Det er praktisk at vide, når du står med et ældre eksemplar foran dig: et slidt betræk er et arbejde for en møbelpolstrer og ikke en grund til at vælge sofaen fra, mens en skade i selve skallen er noget helt andet. Originale eksemplarer findes hos specialforhandlere i dansk design, blandt andre KLASSIK i København.
Ét råd er værd at tage med, når en buet form skal ind i et firkantet rum: lad den være alene om det. To eller tre runde møbler i samme stue ophæver hinandens virkning, og så står du tilbage med et rum, hvor øjet igen mangler et sted at hvile. Én kurve mod resten af geometrien er nok.


Skriv et svar